Mark i morgendis

7.11.2017: Erhvervs- og udviklingsstrategi for Vejle Ådal godt på vej

9.9.2019
Forfatter: Mads Fjeldsø Christensen
Foto: Mads Fjeldsø

På baggrund af input fra de tre hovederhverv i Vejle Ådal: landbrug, dambrug og skovbrug, har Vejle Kommunes politikere netop godkendt første etape af en Erhvervs- og Udviklingsstrategi for Vejle Ådal.

På baggrund af input fra de tre hovederhverv i Vejle Ådal: landbrug, dambrug og skovbrug, har Vejle Kommunes politikere netop godkendt første etape af en Erhvervs- og Udviklingsstrategi for Vejle Ådal. Det betyder, at konkrete ønsker fra primærerhvervene allerede nu vil blive iværksat. Inden en endelig strategi kan vedtages i starten af det nye år, skal de øvrige erhverv, de grønne organisationer, kulturlivet og landdistrikterne ligeledes formulere deres ønsker og visioner for ådalens samlede udvikling og vækst.

Siden foråret har repræsentanter for landbruget, dambruget og skovbruget arbejdet målrettet på at formulere en samlet strategi for en fokuseret udvikling i Vejle Ådal og langs Vejle Fjord. Ud over at sætte ord på vision og mål for fremtiden har grupperne også drøftet præmisser for samarbejdet med Vejle Kommune.

Konkrete initiativer igangsættes

Noget af det, der allerede nu er kommet ud af arbejdet med en Erhvervs- og Udviklingsstrategi for Vejle Ådal, er forslag fra arbejdsgrupperne til helt konkrete indsatser. Flere af de foreslåede indsatser er initiativer, der umiddelbart igangsættes med det samme. Andre kræver lidt mere benarbejde først, fordi økonomien ikke er på plads, hvorfor der i en periode først skal arbejdes målrettet med fundraising. Enkelte indsatser kræver ændringer i den eksisterende lovgivning, hvilket vil betyde et lidt længere tidsperspektiv.

En samlet udviklingsstrategi for Vejle Ådal er uhyre vigtig, ikke bare for ådalen, men for hele Vejle Kommune. Samtidigt er det afgørende, at erhvervene selv er med til at definere, hvilken retning udviklingen skal gå, og at der allerede nu er formuleret konkrete ønsker til indsatsområder. Eksempelvis har dambrugerne meldt ud, at de har behov for en udviklingsplan, der har fokus på hvert enkelt dambrug for sig, og ikke kun på branchen som et hele. Udviklingsplanen for dambrugserhvervet er allerede programsat, ligesom kommunen vil gå videre med specifikke ønsker fra de øvrige to primærerhverv.

”Vi skal have en Erhvervs- og Udviklingsstrategi for området, og det skal ikke bare være et stykke papir med masser af fine hensigtserklæringer. Det er de konkrete handlinger og initiativer, der skaber arbejdspladser, og som gør Vejle Kommune til et attraktivt sted at være”, forklarer Borgmester Arne Sigtenbjerggaard. ”For at drive strategiprocessen fremad har Byrådet afsat 1 mio. kroner i budgetforliget for 2015. Midlerne skal være med til at understøtte planlægning og udførelse af de forskellige indsatser, så vi opnår synergi på tværs af vores erhverv og de fantastiske kultur- og naturværdier, vi har i ådalen. Og så begynder det at give rigtig god mening”, afslutter Arne Sigtenbjerggaard, borgmester, Vejle Kommune.

Ingen Nationalpark uden tillid

Sidste år fik Teknik & Miljø til opgave at afdække hvilke muligheder og hvilke problemer, en nationalpark eventuelt vil føre med sig. Det er hensigten med processen for en Erhvervs- og Udviklingsstrategi, at der etableres et tillidsfuldt samarbejde mellem erhvervene, lodsejerne, de øvrige interessenter og kommunen. Lykkes det, er planerne på sigt, at arbejde videre med at afdække perspektiverne ved og muligheden for at etablere en nationalpark i området:

Vi har taget afsæt i dialogen med de erhverv og lodsejere, der har deres dagligdag og næringsvej i ådalen, og har fra starten af betinget os, at der skal være opbakning fra primærerhvervene. Jeg har fulgt de tre første arbejdsgrupper på afstand uden at blande mig, og vil gerne tage hatten af for det engagement, der er lagt i opgaven. Alle grupperne har været særdeles konstruktive, og alle tre erhverv har udvist stor forståelse for de mange forskellige interesser og hensyn, der skal varetages i processen”, forklarer viceborgmester Søren Peschardt. Med de positive input vi har fået til en Erhvervs- og Udviklings-strategi efter 1. etape, giver det nu mening at gå videre til de øvrige interessenter i området - alt sammen med henblik på at få en samlet strategi på plads”, udtaler Søren Peschardt, 1. viceborgmester og formand for Natur- & Miljøudvalget, Vejle Kommune. 

Anden etape starter nu

En samlet strategi skal favne bredt! Derfor opstartes nu en proces med fire nye spor, hvor de øvrige interessenter i området også får mulighed for at bidrage. Tilgangen bliver den samme som for de første tre spor. Hver gruppe bidrager med ønsker til den samlede vision for ådalen, og formulerer muligheder og bekymringer i forbindelse med en evt. nationalpark-udpegning. Drøftelserne vil omfatte andre produktionsvirksomheder i landzonen. Også de grønne organisationer, kulturinstitutionerne samt landdistrikterne - herunder de berørte lokalråd - vil blive inddraget. Deres bidrag og synspunkter vil - ligesom de tre primærerhverv - indgå i den samlede Erhvervs- og Udviklingsstrategi for Vejle Ådal og Vejle Fjord. Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Vejle, Uffe Rømer, ser frem til den kommende proces:

Danmarks Naturfredningsforening glæder sig til at blive inddraget i strategien, og ser frem til at samarbejde med Vejle Kommune og alle de andre interessenter omkring en Erhvervs- og Udviklingsstrategi for Vejle Ådal. Der er mange som har interesser i området, og heldigvis har vi god tradition for at samarbejde på tværs i kommunen. Det  bliver rigtigt spændende at være med til”, udtaler Rømer

KONTAKT

Arne Sigtenbjerggaard, borgmester, Vejle Kommune. Mail: borgmesteren@vejle.dk. Tlf: 27 13 15 01.

Klaus Enevoldsen, afdelingsleder, Natur og Friluftsliv, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Mail: klaen@vejle.dk. Tlf: 76 81 24 60 og mobil: 20 43 51 30.

Søren Peschardt, 1. viceborgmester og udvalgsformand for Natur & Miljø, Vejle Kommune. Mail:

sopes@vejle.dk. Tlf: 75 55 39 53 og mobil: 51 50 84 63.