Andkær Vig
Her kan du opleve en af de smukkeste udsigter over Vejle Fjord
Ved Andkær Vig nær Holtser Hage, findes en shelter-plads med en af de smukkeste udsigter over Vejle Fjord. Stedet er en del af et større friluftsområde på sydsiden af fjorden. Shelterne ligger lidt tilbagetrukket i en gryde i terrænnet oven for den 16 meter høje kystskrænt. Fra den lille P-plads foran shelterne, fører en sti ned ad den stejle skrænt, til en lille badebro. Derudover fører en 1,5 km sti rundt i området gennem den kuperede skov og ned omkring den flade Holtser Hage.
Udsigtspunktet ved shelterpladsen er et godt sted at formidle fortællingen om det særlige landskab ved Holtser Hage, som er et af kommunens yngste landskaber dannet ved aflejring af sand og grus. Holtser Hage er også et af de få steder i kommunen vi har strandeng. Stedet indgår i et velfungerende friluftsområde med gode faciliteter. Håbet er på sigt, at etablere en mindre platform, som definerer udsigtspunktet, ligesom der er ønske om mere formidlingen på stedet.
Fakta
Ejer: Vejle Kommune
Parkering: Inden for 10 m i begrænset omfang
Tilgængelighed: Stedet er tilgængeligt i bil. Dog er adgangsvejen en smal grusvej, som ikke egner sig til større trafikbelastning.
Vigen
7080
Længdegrad : 9.652433
Breddegrad : 55.689951